Mine 4 thrillere:

 

IKKE sure, piberygende herrer i tweed.

 

IKKE lange samtaler omkring en tung voksdug.

MEN menneskeskildringer - M/K - fra blandede miljøer i DK og udland.

 

Plus EROTIK og HUMOR - i passende mængder.

 

Og SPÆNDING. Men IKKE sygeligt ulækre splatterdrab.

 

MÅL: At læserne kan spejle sig i historierne, der er baseret på ting sket i virkeligheden.

 

Et tip til en del af plottet: Slå "indhenter" op på Google.

Så vises Forsvarets Efterretningstjenestes jobopslag for indhentere, (dvs. agenter).

 

Jeg har arbejdet på Forsvarskommandoen ... derfor romaner/faktion.

 

Klik på flere sider længere nede. Ny side: SKYGGER. More pages further down - in English too.

Bragende fin lektørudtalelse fra DBC.

 

Kan læses i sin helhed på selve Udstikker-siden.

Længere nede: Se coveret til min nye bog "Skygger".

Hér en bid af Udstikkers lektørudtalelse (bibliotekernes anmeldelse):

 

"Som i sine tidligere bøger har Buschmann fint styr på handlingen, som virker plausibel og nærmest filmisk i sin eksekvering.

Bogen er let at læse, og med et veldisponeret indhold af action, erotik og humor placerer den sig som en af de absolut bedre bøger i genren."

 

***** - **** - ***** - **** - *****

ANMELDELSE BERLINGSKE 9. MARTS 2014

4 stjerner ud af 5 mulige.

 

Morten Buschmanns debut som krimiforfatter, »Indhenter«, er endog strammere skrevet og med en anderledes omfangsrig research.

 

Her er vi tilbage i 2005, hvor Muhammedkrisen raser, og en seriemorder plaffer den ene junkie efter den anden ned. Den veldrejede politianklager Annesofie Gundelach forsøger sammen med drabschef John Milner at fange den person, hvis gerninger nogle fordømmer, andre bifalder, alt imens hun dyrker hed sex med sin smukke, galante og helt igennem perfekte kæreste.

 

»Indhenter« bevæger sig fra kystbanesex ind i efterretningstjenestens hemmelige indre og skarpskyttens hjerne, forbi Anders Fogh Rasmussens tanker, en jødisk mafialignende families hævntørst og en ung DR-journalists frustrationer og til Tyskland, Israel, Irak og Afghanistan.

 

På mange måder fremragende leveret, men desværre bare lige en tand for overdoseret i detaljer og sære scener.

 

Med spændte sprogmuskler og skrædderskåret handlings-habit ville Buschmann imidlertid kunne lægge verden for sine fødder.

 

4 stjerner. Af Merete Reinholdt, anmelder, Berlingske Tidende.

 

 

Anmeldelser fra læsere:

 

Danmark har fået en ny forfatter, der forstår at skrue en historie sammen, så du holdes i et jerngreb af spænding fra første kapitel. Du aner ikke, hvad der er op og ned, eller hvem der er helt eller skurk.

"Indhenter" holder hele vejen indtil du forpustet lukker sidste side og lægger den fra dig på natbordet ... mange overraskende drejninger rigere.

Danmark har fået en ny helt, (eller er det skurk?) i hovedperson Lucas. Nu har Morten Buschmann bare at bruge ham som hovedperson i den nye bog. Der ligger nemlig mange spændende farer og venter på ham. Godt gået, Morten. Var virkelig underholdt.

Mvh

Dan Sandberg, BRF Kredit A/S

 

Hej Morten.

Kunne ikke undgå at bemærke Indhenter via alle kanalerne. Jeg tog chancen, og ønskede den i julegave af min søn... og læste den i to stræk! Og satte stor pris på den.

 

Meget mere spænding/thriller end jeg forventede af dig ;-) og især meget mere dybde i personagerne. Meget mere forstående, nærmest tolerant overfor "almindelige" menneskers motiver og valg.

 

Hyggeligt at møde flere af dine klassikere; 323'eren, kæmpekvinden og de oppegående patienter, uden at personerne blev for sjove eller overeksponeret i forhold til genren.

Kanon research på både militær og (sekulære) jøder....Good job, 'grats ;-)

Kh

Filip Koch, Business Unit Manager i Atea Danmark.

 

 

Jeg er altså lige nødt til at komme med en kæmpe ros her! Hvis nogen af jer mangler perfekt ferielæsning, så skal I fanden galemig læse Morten Buschmanns thrillere "Indhenter" og "Medløber".

 

Jeg havde en svær debut, som læser af genren, for ikke så mange år siden, og jeg fastholder, at der er meget godt, og der er dælme også meget, der er mig ligegyldigt. Jeg har også skulle gå rundt om førnævnte bøger et par gange og tage mod til mig. For jeg vidste jo godt, at jeg var nødt til at forholde mig til dem.

 

Bøgerne ville på ingen måde være hygge-underholdning, som jeg kunne labbe lidt i mig, mens jeg skrællede kartofler eller skrev min indkøbsseddel med den anden hånd. Og jeg fik ret i mine tanker om bøgerne og ham - for da jeg i 2014 læste hans første bog "Indhenter" blev jeg blæst omkuld af den fanden-i-voldske, vedrørende, saftige og spændende thriller med dens konstante nye drejninger, der gør, at du liiige er nødt til at læse én side mere. Jeg tog bogen i to træk.

 

Så kom "Medløber"... og den er endda også på lydbog, hvilket virkelig er min ting. Og igen - jeg tager altså mig selv i at stå helt stille og standse med dét, jeg er igang med og næsten holde vejret - SÅ pisse godt er det nemlig.

 

Begge bøger er gennem-researchede, så det er en fryd, og jeg er underholdt, betaget og forarget hele vejen igennem.

 

Så altså - her er min uforbeholdne ros og anbefalinger - LÆS LÆS LÆS! Og nu: "Udstikker".

Malou Olesen, skolelærer, Kolding.

 

Ole Rosenstand Svidt, webredaktør, GAFFA:

 

Jeg synes, at det er en yderst velskrevet og vellykket roman, hvor du formår at forene spænding med satire og humor.

 

Handlingen virker realistisk, begyndelsen er fængende, og efter få sider får man svært ved at lægge bogen fra sig – man vil vide, hvordan den ender.

Idéen med drab på nogle af samfundets udstødte og det faktum, at ikke alle betragter drab på sådanne som det helt store problem, er godt fundet på og tilpas kontroversielt. De knap 500 sider er hurtigt læst.

 

Det er spændende, hvordan vi langsomt får at vide, hvem hovedpersonen er, og hvorfor han opfører sig, som han gør. Han er en højst interessant og kompleks figur, og din store viden om internationale forhold kommer her klart til udtryk.

 

Referencerne til virkelige personer, og det at lade romanen foregå under Muhammedkrisen, er godt fundet på. Ikke mindst i slutningen af romanen, hvor enderne mellem de forskellige spor for alvor mødes.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor meget i romanen der er inspireret af virkelige begivenheder? Når bagsideflappen fortæller, at du har været ansat i Forsvarskommandoen, vil man jo automatisk tænke, at du har hentet inspiration der. Og i så fald udtrykker romanen jo en skarp samfundskritik, som fortjener en offentlig debat. Godt gået!

 

Jeg glæder mig meget til at læse mere fiktion fra din hånd, for som debutant er du bestået med glans.

 

Kh

Ole Rosenstand Svidt, Aarhus.

 

Stort tillykke med din debut roman!

Vores venskab går mere end 30 år tilbage og efter at have læst Indhenter er jeg meget glad for at se dine mange talenter, som jeg har lært at kende gennem årene, folde sig ud.

 

Du har et ubestrideligt talent, og det er en fornøjelse at se dit intellekt, din journalistiske tæft for at bygge en historie op, dit reporterinstinkt og din humor gå op i en smuk, højere enhed.

 

Jeg håber, du fortsætter skriveriet og vil glæde mig til en 2’er og en 3'er.

Kh

Henrik Zein, økonomidirektør, Nordisk Film.

 

Nedenfor: Adgang til flere sider, kapitler, lektørudtalelser.

 

Læsere stiller kritiske spørgsmål nederst på Medløber- og Udstikker-siderne.

 

Jeg holder foredrag om

efterretningssvæsen og hemmelighederne bag mine historier:

 

http://www.forfatterforedrag.dk/flx/foredragsholdere/morten-buschmann/

 

 

 

 

 

 

Flere læseranmeldelser:

 

Mona Bach, radiovært:

Så fik jeg læst Indhenter. Super fantastisk!

Der var mange passager, som frembragte billeder på nethinden ... f.eks. "Ude mod vest står en orange sol lavt på en blå baggrund, himlen nærmest vibrerer efter en lang dags hård hede". Eller: "Keder mig som i en ventesal på en overfyldt skadestue". Og "Fuldskægsfanatikere, kogende saunahede om dagen, kummefryser om natten, tørkloset, hundeæde og sand langt op i røven"… jooo man kunne blive ved…

Du skriver godt og spændende! Og jeg kaster mig nu over "Medløber" og "Udstikker".

 

Hedda Rasmussen, direktionssekretær:

Jeg brugte et par timer hos frisøren til formiddag og havde taget den endnu jomfruelige Indhenter med i tasken. Den vandt suverænt over interessen for at bladre damebladene... Jeg ved ikke, om det fremstår som en udmærkelse i sig selv, men tror, at de fleste medsøstre, som minimum, vil forstå det bemærkelsesværdige i min erklæring. Virkelig god bog! Jeg læste den 2 gange! Dét plot er i særklasse!

 

Tanja Dyhl, journalist, DR:

Kære Morten.

Pokkers. Din super bogpusher ;-)

Du er som en pusher...den første smule er en prøve, en gratis-prøve...og SÅ...er man hooked.

Det er jeg i hvert fald :)

Din bog.....super fed åbning og fortælling.

Utroligt så meget du når at beskrive, som man levende kan følge med og se for sig.

JEG MÅ HAVE MERE!

 

Benthe Flannov, tidligere DR:

Så fik jeg tid til at læse din fremragende bog. Efter de første sider var jeg solgt. Jeg er så imponeret over din indsigt, og din humor over emner, der i virkeligheden er dybt tragiske.

Du må ha’ brugt oceaner af tid, til så omfattende research din bog emmer af. Det spændende ligger nok mest i den første del, og så selvfølgelig den forrygende slutning.

Men det er fantastisk som du får spundet alle tråde sammen, og din beskrivelse af hvad der foregår i hovedet på morderen er fantastisk.Jeg morede mig herligt over din beskrivelse af en redaktion i DR; beskrivelsen af journalisten og bemærkningen, "han skubbede en tallerken med madrester til side," fik mig også til at le. Erindringen fra min tid på P3 stod fuldstændig klokkeklart for mig, og så gik det ellers over stok og sten.

Glæder mig til 3'die bog. Kh Benthe.

 

 

 

 

 

 

 

Coveret til min fjerde thriller. Læs mere om den, klik på siden "SKYGGER". Tak.

Februar 2017:

Tre halvtimes programmer på Frederiksberg TV, Østjysk TV og Vesterbro TV. Find alle udsendelser via YouTube. Søg på mit navn.

 

***** - *****

Next stop:

Horsens Krimimesse, søndag 2.april. Kl.15.20, Sort Scene.

 

Ny bog, "SKYGGER", udkommer 17. marts 2017.

 

 

Kontakt: buschmann@

webspeed.dk

 

 

Tak til mine profesionelle redaktører og kilder. Klik på flere sider længere nede. "Redaktører".

 

En særlig TAK til min #1 redaktør, Anne Elise Svingel Buschmann (cand.mag i engelsk/dansk)

- for hendes intuition og store viden om kvinder - plus meget andet denne forfatter ikke forstår sig på.

 

 

• Bøgerne kan også downloades som E-bog via fx. www.saxo.com.

 

Og købes som papirbog.

 

Findes i boghandlere

ud over hele landet.

 

Medløber udkommet som lydbog. Indhenter udkommer i 2017.

 

 

About the novels in ENGLISH:

Please, click on

"IN ENGLISH".

Feel free to contact us.

 

TV maj 2016:

Jeg er blevet interviewet til tvprogrammet "Mette's Mix". Se det her:

 

http://kanal-1.dk/mettes-mix-194-morten-buschmann-og-snigskytten/

 

 

Tak for jeres enorme opbakning på

Krimimessen, Horsens Statsfængsel og på Copenhagen Crime.

 

Se interview på Østjysk TV, marts 2016:

https://www.youtube.com/watch?v=574QT_s3W58

 

Radio 24Syv 2014:

Jeg talte i en time med journalist Anders Kjæulff i programmet ”Aflyttet”. Om FE, agenter,, mobiltelefoner og realisme i thrilleres plots m.m.

Lyt her:

 

http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/10091912/aflyttet-uge-30-2014/

 

 

Anmeldelse

4 ud af 5 stjerner på hjemmesiden "Krimifan":

 

http://krimifan.dk/groups/indhenter-af-morten-buschmann

 

 

Medløber fik igen flot omtale i Lokalavisen Frederiksberg jan. 2015. Læs her:

 

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/11-kultur/944-krimiopskrift-spaending-action-humor

 

 

 

 

Jeg får dette spørgsmål igen og igen:

”Hvis man ikke har noget at skjule, så har man vel heller ikke noget at være bekymret over?”

 

Ja og nej.

Bekendte til mistænkte/anklagede kan komme ud for et medie-mareridt. Få anmærkninger i ens (job)papirer.

Opleve mistro fra venner og naboer. Møde en uretfærdig shitstorm.

Hvis politiet tager én ind til afhøring, skrives og gemmes der rapport.

Og hvis du er på de sociale medier, udvides din bekendtskabskreds betragteligt. Samtidig har den nye terrorlov givet PET OG FE øgede beføjelser.

De sociale medier og smartphones er en gave til brug for overvågning.

 

Men det kan jo blive så uvirkeligt, at man ikke behøver at gå hen og blive direkte paranoid, for at disse ting sker?”

 

Virkeligheden er uvirkelig i disse år.

 

Lektør -

udtalelse Indhenter:

 

”Bogen bringer bredspektret behandling for folk med akut spændings-underskud, og kan således formidles til de umætteligt spændings-hungrende.

 

Velskrevet og spændende indledning udvides til et meget bredspektret spændingsplot med mange retninger, aktører og niveauer.”

 

(Fra Dansk Biblioteks Center, som rådgiver biblioteker m.h.t. indkøb .

 

 

Lektør -

udtalelse Medløber:

Rul ned og click på siden "Medløber".

 

Pt. er jeg bl.a. inspireret af

"Kvinden der forsvandt" (Gone Girl) af forfatter Gillian Flynn.

Fremragende mystisk.

 

Plus:

HBO-tv-serien "Westworld" - sikken et plot!

 

 

Hér dog afsnit fra første bog, som iøvrigt snart udgives som lydbog.

 

INDHENTER Kapitel 1.

 

Onsdag 12. oktober. 2005. København. Istedgade

 

– Plopf!

Mål ramt, problem nummer et taget ud. Han falder forover, ligger livløs på asfalten. Videre til næste. Flytter riflen til venstre … sådan … dér. Problem nummer 2 er i krydset i mit kikkertsigte. Nem afstand, bare 42,8 meter viser afstandsmåleren. Problemet har vidt opspilede og glasklare øjne og er måske på dagens første fix? Det er da ret tidligt, den er ikke mere end nogle minutter i 11. Flytter kikkertsigtet et par millimeter op mod hans ansigt … sådan … om få sekunder vil junkien modtage et stk. projektil midt i panden. Jeg sætter højre pegefinger på aftrækkeren, trykker langsomt af i en blød bevægelse.

– Plopf!

Nummer 2 vælter bagover på fortovet foran Maria Kirkeplads. Død på stedet. Jeg elsker denne lyddæmper. Lyder nærmest som et suk, som når man åbner en flaske champagne perfekt. Status: To stk. varmt metal placeret i to stk. ”blegansigter”, som far altid kaldte narkomaner. Med projektilernes fart af 800 meter pr. sekund nåede de aldrig at opdage, hvad der ramte dem, og de fik en god afslutning på livet uden smerter. Zoomer ud og får hele scenariet i en fin total. Er de 30 år? 40 år? Umuligt at bedømme med garvede narkomaner, men de er i hvert fald sendt videre til de evige heroin-spøgelsers land, hvor det flyder med smuk, ren heroin og gigantiske lagre af gratis kælderkolde elefantøl. Plus al det Rohypnol, man kan lappe i sig. Deres pjevsede, beskidte hund kommer ikke med, jeg dræber aldrig dyr.

I dag er jeg iklædt jeans, en sort, højhalset trøje, New Feet herresko med skridsikre gummisåler og læderhandsker. Har limet et lille brunt overskæg på, bærer flade kantede stålbriller og en paryk af lyst, halvlangt menneskehår.

 

Formiddag og hverdag nede på Istedgade. Nogle biler og en turistbus passerer Maria Kirke, en fyr hænger ud foran sin kiosk skråt overfor, turister trækker rundt med deres rullende kufferter, og et hold stakler skændes længere nede ad gaden ved Mændenes Hjem. To narkomaner kokser bare ud ved kirken, alt er som det plejer at være. Ingen reagerer, ingen gider bøvlet og al besværet.

Men senere vil man blive glad for min nydelige oprydning. Især de mange unge jyder og deres bekymrede forældre, som har investeret i lejligheder her i ”Lille Aarhus” – kælenavnet for denne del af Vesterbro tæt på Hovedbanegården.

 

Mariakirkens sognepræst, René Antvorskov, har fået låst sig indenfor via en indgang i sidegaden og er nu på sit kontor, hvor han hænger sit overtøj og klæder om til præstekjole. Han træder ind i kirkerummet, kaster et hurtigt blik på alteret med det udskårne krucifiks og vægmalerierne af den lidende, barmhjertige Jesus, og går ned til hovedindgangen, hvor han låser egetræsporten op og stikker hovedet udenfor. Tager et hurtigt tjek ud over pladsen op og ned ad Istedgade.

Og hvem ligger så der? Nå, det er bare de sædvanlige. Men hold op, hvor de stener. Og så så tidligt. Der må være ualmindeligt stærke stoffer i omløb.

– Må Gud følge dem på deres videre vandring, siger Antvorskov stille og smækker porten i. Nu bliver han nødt til at skrive endnu et klagebrev til Socialforvaltningen, for det er efterhånden sjældent, at nogen vil vies i kirken p.gra. narkomanerne. Eller skulle han ringe over til Politistation City og få dem hentet?

 

Ja, væk med dig, kære ypperstepræst, tænker jeg. Red dit liv. Du er ikke en del af planen. Mine to mål er styrtet foran jerngitteret, der er monteret på en række store sten foran pladsen. Præsten er smuttet indenfor. Har han spottet indgangshullerne i junkiernes pander? Men køteren reagerer. Den lægger an til at pisse op ad de to dræbte. Nej, dog ikke. Den snuser bare til den ene og går over og pisser op et træ på pladsen. Zoomer ind på den ene af junkierne, som før jeg skød var midt i at rense sit værktøj i en brunlig, beskidt vandpyt. Stendød holder han krampagtigt fast om sin sprøjte. Stakkels mand.

Blod drypper ned på asfalten, nu kan det ses lidt for tydeligt, jeg har travlt. Præsten vil tilkalde strømerne, det gør den slags fromme typer jo.

Skiller min makker ad, en semi-automatisk TCI M89 Sniper Rifle. Vejledende udsalgspris: 75.995 kroner. Klapper mit stativ sammen og lægger alt i en taske, men ikke selve løbet. Det stikker jeg ind i en sort herreparaply. Fjerner de to patronhylstre på taget, der er røget ud. Tørrer alt omkring mig af med sterile renseservietter og efter alt for lange minutter, er jeg tilfreds. Indtil jeg ser ned ad min trøje. Der er lige landet en bælignende hvid-brun klat.

Fuckin' flyvende smittebærere! Forsøger med endnu en renseserviet, gnider og gnubber, men duelort er altid helt umuligt at få af. Føj for satan.

 

Nu til en mere kompliceret del af missionen. Jeg skal ned og møde potentielle vidner. Løber hen til køkkentrappen, åbner, står på reposen og lytter i nogle sekunder. Ikke en lyd … eller … var der alligevel noget? Fodtrin? Stemmer? Men så bliver der stille. Jeg har haft denne etageejendom, Istedgade nr. 17, under overvågning nogle dage, og de fleste beboere har fast arbejde. Men der bor et par arbejdsløse og et ældre ægtepar. Lister ned ad køkkentrappen, ud i baggården, over til bagporten, ud på Abel Cathrines Gade. Tager et kort over København frem og slentrer som turist på eventyr ned mod Halmtorvet. Passerer en cykel. Ejeren har påklistret en seddel: ”Vær nu sød ikke at bruge min cykelkurv som skraldespand, tak!”. Ser ned i den. Der ligger en blodig kanyle. Kigger mig over skulderen hen på Maria Kirkeplads, ingen nabohjælp i syne. Går videre … problem på vej. Et stk. tvivlsom person på den anden side af gaden. Han ønsker åbenbart kontakt, for han råber:

– Tillykke med julen, hr. Ønsker De at investere i denne uges udgave af Hus Forbi?

En gut med forvokset fuldskæg, gulbrune tænder, grånusset Kansasvest og ditto armybukser slingrer over gaden. Hiver en 100 kr.-seddel op af lommen og smider den centimeter fra hans gummistøvler. Jeg fortsætter i en art hurtig kapgang. Stodderen kunne ende som vidne, uanset hans tvivlsomme dagsform. Han kunne måske shines op til at virke bare en smule troværdig i retten? Nej, det er for urealistisk.

 

Jeg når frem til udlejningsbilen, en Peugeot, som jeg har parkeret med korrekt parkeringsbillet i forruden. Låser op, sætter mig ind bag rattet og starter. Hvad fanden har jeg gang i? Jeg har dræbt to danskere i ”Gaden, der aldrig overgiver sig”, Istedgades slogan under krigen. Men beboerne kunne ikke holde gaden fri for nazister, og nu heller ikke for junkier og pushere. Man kan skabe trendy cafeer, kønne torve og byforny, men man kan aldrig rense området for narkomaner. Det er, som om de er groet fast, som de tusindvis af sorte klumper tyggegummi på fortovsfliserne. Uanset hvor meget kommunens rengøringsfolk gnider og spuler, kan de ikke forsvinde.

The Bottomline er, at jeg har gjort en god gerning og ryddet op, og … Ups! Velkendt lyd, sirener og lyden bliver kraftigere. Ro på. Peugeot i første gear, pænt vise af og ud på kørebanen og trille væk. Nogen har omsider ringet 112, men der er god tid, god tid, strømerne skal jo først lige hen og registrere, sætte afmærkningstape op og vente på at kavaleriet når frem.

 

Næste stop: Amagerforbrænding. Jeg kører videre over Langebro, hen til Christmas Møllers Plads og drejer ud mod Refshaleøen. Lorteøen … Hvis alle amagerkanere trak i deres wc’er samtidig, ville Amager slippe sit greb fra undergrunden og flyde rundt ude i Øresund.

Men hov, hov. Hvad har vi så dér? Slipper foden fra speederen. Et stk. festklædt pige med lettere udtværet makeup ved et busstoppested. På vej hjem efter et onenightstand. Højst sandsynligt med tung sprutånde fra en fest i går. 17 … 18 år? Jeg studerer bakspejlet, hun studerer køreplanen og må være fra provinsen. Amagerkanere læser ikke den slags. Jeg elsker unge piger, som prøver at finde hjem til dem selv i deres fineste, krøllede festkjoler. Med morgenbollehår, der ikke kan skjule, at de har haft sex. Skønt. Dejligt at de stadig kan score hinanden, de unge. Og smide fornuften over bord og bare knalde frivilligt og for sjov. Håber hun fik en orgasme eller to. Kvinder skal have orgasme ved hvert eneste knald. Det fortjener de. Elsker at se kvinder komme, høre dem komme, se dem miste kontrollen, slippe deres dyrebare kontrol, indtil de når helt derud, hvor de skriger ord der normalt aldrig ville slippe ud over deres læber.

Væk med sippet fornuft, bare knald løs, piger og drenge. Det ville være da en skam at sidde der i slumrestolen på plejehjemmet og mindes teenageår, der gik tabt i from pænhed. Fyr den af. Ikke sidde dér med sviende smerter i prostataen og nedslidt hofte foran TV’et – bittersur over alle de chancer, man ikke turde tage.

Nå, slut med lommefilosofi og fritænkning. Fokus. Enhver patruljevogn i politikredsen må være sendt ud for at arrestere mig.

Drejer til venstre ned af Forlandet og til højre ad Kraftværksvej og ruller vinduet ned. Aahh, frisk luft, masser af frisk og kold luft, skønt! Skønheden dukker op i tankerne, Annesofie, min nye … kæreste. Dér dukkede ”K-ordet” så op, ”Kæreste”. Mine undervisere i Mossad prædikede ved enhver given lejlighed, at kærlighed ikke er forligeligt med jobbet, men jeg har brug for ømhed, intimitet … alt det gode. Det kan de ikke forhindre mig i. Ikke igen.

 

 

 

 

 

Del af kapitel 2.

København. Café JohnLennOn

– Jeg elsker ham, han er bare så … denne gang føles det bare så rigtigt, Sanne, forklarer anklager Annesofie Gundelach mellem to bidder af en club sandwich, hun er midt i. Overfor sidder hendes bedste veninde Sanne Olafsson, der varmer hænderne på en ”Skinny latte”.

– Jamen, hvorfor kommer du så ingen vegne med ham? I har set hinanden i … hvor længe? Er han en eller anden sølle kryster? Et bløddyr? Har han en rygrad som kogt spaghetti?

Over årene har Sanne måttet lægge øre til venindens uendelige beklagelser over eksmanden Christian og alle de mange mislykkede dates efter skilsmissen. Sannes kæreste påstår endda, at hun har fået en særlig ”Annesofie-rynke” oppe ved højre øjenbryn.

– Nej, nej, nej, søde, det er jo det, der er så fantastisk ved ham. Han har klare holdninger, tør melde ud, sige mig imod, og inden for de fleste områder er vi ret enige. Han er netop ikke en knudemand. Og når jeg tænker på, hvor intelligent han er …

– Og når jeg tænker på ham, så har jeg aldrig set starutten. Du har jo ikke ligefrem vist ham frem, og du er ramt af forelskelse. Hårdt ramt, forfærdeligt ramt. Vågn op! Du som ellers er så klar og konkret … den skarpe lede anklager.

– Ja, ja, og en vigtig del af det at være veninde er jo at kunne holde ud at lytte, når veninden kammer over i hæmningsløs forelskelse, kære frøken Olafsson.

De skraldgriner. Og Sanne er da selvfølgelig glad på Annesofies vegne, men også lidt misundelig. 37-årige Annesofie, som er så lækker, at hele den mandlige race straks smiler, retter ryggen, trækker vommen ind og vælger danskvand frem for alkohol, når de møder skønheden til fester eller i byen. Enkelte mænd holder ligefrem deres kæft og lytter eftertænksomt til den langbenede advokat med de mandelformede, brune øjne og tilpas brede, opadvendte bryster. Hun har det nemt, tænker Sanne, men på den anden side har Annesofies ægteskab og skilsmisse været præget af psykisk og fysisk vold af en spasser af en mand.

– Det går over, Sanne, det ved du jo.

– Jamen, nu har det stået på … længe … men hvor er filejsen så nu? Hvorfor er han ikke her, så jeg kan rulle ham, afhøre ham og finde ud af, om han virkelig er Mr. Right?

– Fortjener min skønne mand at skulle gennemgå ”Den Frygtede Sanne-test”?

– Ja. Som alle dine fyre må og skal. Og har været udsat for.

– Ja, nu virkede din test jo så ikke på Christian, han kunne jo …

– Okay, det var en smutter. Bortset fra det sidste år inden I blev skilt, hvor jeg jo konstant krævede, at du gik fra ham, fordi …

– Ja, ja, ja, prøv at hør! Min skønne, smukke Lucas er i byen, jeg er vild med ham, og du ved, hvor svært jeg har det med ...

– Jeg er med, bortset fra at smukke, skønne Lucas ikke er din endnu, for I er jo ikke kommet ét skridt videre. Du har ikke engang været hjemme hos ham, vel?

– Nej, men nu varer det ikke så længe, for næste gang jeg ser …

– Har han penge?

– Ja, ja, ja. Tonsvis, tror jeg, han taler slet ikke om dem. Og Sanne, han går altid i lækkert trendy dyrt tøj og med bælte. Aldrig med hvide tennissokker. Og så giver han en fantastisk massage, Sanne. No shit!

– Nu smører du sgu tykt på. Er der slet ikke en hage ved drømmefyren? Der er altid …

– Okay, han er sgu lidt politisk korrekt, du ved, sådan lidt overivrig.

– Snakker om sig selv, snakker om sig selv hele dagen lang, synger Sanne.

– Øhhh?

– Gitte Hænning. En ældre schlager, ”Snakker med mig selv”. Men hvad siger Josefine og Samantha om ham?

– Jamen, de er da begejstrede, de har været i biffen med ham, og han leger godt med dem og …

– Beep-beep. Beep-beep!

Annesofies mobil.

– Undskyld, søde, jeg skal tage den her, jobbet. Advokat Gundelach her.

Mens hun lytter til en eller anden overordnet, tænker Annesofie på sine to piger, Josefine på 7 år, Samantha 12 år. Josefine er rødhåret og har store, brune øjne. Samantha, lyshåret og den af de to, der ligner narrøv Christian mest, har et bredt, rundt ansigt, en køn, spids næse og er som regel i godt humør. Hun er stolt af, at skilsmissen ikke har påvirket dem, de er begge stadig lattermilde og udadvendte. Nysgerrige og dejligt åbne over for fremmede. Den mindste har brug for en hel del opmærksomhed, for hun bliver selvfølgelig drillet i skolen pga. det røde hår. Samantha opfører sig, som er hun allerede en fuldvoksen kvinde, men sådan er det. Søde Sanne virker, som om hun elsker pigerne, og deler glæden over, at de er så vellykkede, men mon ikke hun også er glad for, at Samantha og Josefine er så nemme at passe? Det bliver hun ofte sat til. Alt er bedre nu, klart bedre. Hun afslutter og slukker mobilen.

– Annesofie? Har I haft jeres første prut sammen?

Så griner de igen, alt for højt, flere cafégæster stirrer surt.

– Sanne, du er bare for meget!

Efter nogle minutters grineflip får Annesofie vejret igen og siger:

– Ved du, hvad han sagde forleden?

– At han er gift?

– Neeej! Hold nu op, søde! Nej, han fortalte, at han aldrig nogensinde har slået på nogen. Er det ikke bare skønt?

– Jo da, jo da, jeg glæder mig virkelig på dine vegne, det var jo lige, hvad du har ledt efter så længe … og Christian slog ...

– Det der vil jeg slet ikke ind på igen.

– Undskyld, jeg mener ... der har været mange uheldige? Kan du huske ham med de lange hår på næsen; der hvor du synes, at han var helt naturlig og knaldede som …

– Hårene var ikke naturlige! Og i øvrigt var jeg skidefuld. Skål!

– Skål i kaffe. Er din Lucas … så også renlig, Annesofie? Og erfaren?

– Ja da. Og … hvad mener du med erfaren?

– Kan han få dig til at komme?

– Sanne! Schyyyh. Ikke så højt. Den slags taler en ærbar kvinde da ikke om.

Mere latter og mere skulen fra de andre gæster. Annesofie er ligeglad, ungerne er glade, jobbet kører, og hun har fået sig en kæreste. Endelig en sød, sjov og klog mand. De findes, de findes virkelig stadig derude. Skråt op med Sannes evindelige negativitet og de sure, fimsede nar-røve i cafeen, nu er det sgu hendes tur til at have lidt medvind.

 

Blot en smagsprøve; kapitlet fortsætter i Indhenter.

 

Der er flere kapitler overalt på hjemmesiden.

 

 

 

 

 

 

 

Film-

inspiration:

 

”Enemy of the State”, med Will Smith og Gene Hackman. Thrilleren foregreb præcist de problemstillinger, vi har i disse år med aflytning etc. Og så er den super spændende. Plottet fungerer 100 %. Den slags går jeg meget op i.