Om forfatteren

Jeg har siden teenageårene (80'erne) interesseret mig for efterretninger/spionage. Og Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig - konflikter verden over.


Jeg har arbejdet på Forsvarskommandoen som journalist (redaktør på FMC). Dér fik jeg mange gode kontakter og idéen til Indhenter-serien.


FE har over årene sat annoncer i medierne - søgt efter indhentere (fagsprog for agenter).

Efter første bog, "Indhenter", kontaktede flere ex- og aktive indhentere mig. Både fra ind- og udland.


Disse personer har over årene leveret informationer til mine bøger plus rettet mine fejl og plots. Historierne/idéerne bliver med at komme, og derfor også bøgerne. Nu planlægger jeg handlingen i Indhenter 8.



Hvad er forskellen på krimier og thrillere?


Mine bøger er thrillere. Ikke at forveksle med gysere.

Jeg kalder mine romaner for "samtids-thrillere" - andre benævner dem spændingsromaner.


Krimier følger politiets opklaringsarbejde, har oftest en journalist eller efterforsker i hovedrollen og ender med, at morderen afsløres.


Thrillere indeholder flere hovedpersoner, oftest en agent/militærpersoner.

Fokus er på suspense, komplekse handlingsforløb, højt tempo og politiske sammenhænge.

I thrillere kan politi og opklaringsarbejde også indgå.


Genrens hovedforfatter er britiske John le Carré.

Af andre kan nævnes Jean-Christophe Grangé, Lee Child, Michael Connelly, David Baldacci og Tom Clancy.


BUSCHMANN CV

Morten Buschmann (MB), født 1964, København.

Forfatter, journalist, foredragsholder og musiker. Desuden manuskript-hjælper.


Spørgsmål/svar nederst på siden.


Buschmann gik i 70’erne på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Begyndte som 15-årig at spille trommer i bands og fortsatte i gymnasiet i 80’erne, hvor han spillede adskillige koncerter med bandet ’’MeZz’’ med Cæcilie Norby i front.


Efter endt gymnasial uddannelse blev han professionel trommeslager, underviser og skabte PR. Tog lyd- og producerkurser hos lydtekniker Peter Brander, Media Sound.


Ved siden af musikerkarrieren begyndte han på tre lokalradiostationer, Natradio Merkur, Radio X og Radio Gaga (Gaga var pladebutikkerne GUFs radio) - som studievært, reporter og comedy writer.


MB producerede i en årrække ugentlige satire-programmer ”Torsdags Trif” med Henrik Zein, producent, Nordisk Film.


I perioden 1988 - 1992 fik MB job som ekspedient i musikforretningen ”Drumstick” hos Simon Koppel på Frederiksberg.


I 1991 startede MB som tilrettelægger, producer, og redigeringstekniker på lokaltv-stationen ”Byens Lys”. Hér producerede han i nogle år nyheder, reportager, portrætter og var studievært i enkelte debatprogrammer.


1991 deltog han i kurset ”Journalistik og Sproglig Kreativitetsudvikling” v/ journalist og forfatter Carsten Grolin.


I 1994 blev MB optaget på Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus.


Samme samme år begyndte han at skrive for musikbladet Gaffa samt at levere artikler til diverse aviser og Kbh’s Radio plus arbejde for tv-produktionsselskabet Metronome Productions på programmet ”Kidnappet” til TV3.


Journalist-praktiktiden foregik på forlaget Bonnier, magasinet ”Illustreret Videnskab” og derefter på DRs underholdningsafdeling UHA. Hér deltog han i ”Husk Lige Tandbørsten”, ”Safari og ”Ka’ Det Virkli’ Passe”


Plus var tilrettelægger/producer på 2 programmer til DR1 ("Portræt af Nikolaj Nørlund" og "Flaget og Festen" (om Roskildefestival) Begge kan ses på Youtube).


MB tog afgangseksamen fra DJH i 1998 med specialet ”2. generationsindvandrere på Blågårds Plads”.


Direkte fra DJH fik MB arbejde på DR P3 og var reporter/producer på bl.a Kronsj, Hovedkvarteret, Go’ Morn’ P3/Radioavisen og Strax.


Reporter på DR P1 hos Stenstrop.


På P3 producerede han og var medvært i Højtryk (Jesper Bæhrentz), Vangsø-affæren (Mads Vangsø),  og satireprogrammerne Perplex (Lars Hjortshøj).


Plus satireshowet Klub Klam med bl.a Henrik Milling og Henrik Zein.

Klub Klam udgav to album (på Crunchy Frog), hvor singlen ”Adios Amigos” (med det fiktive band Guest Workish), kom på Danmarks officielle Top 10-liste.


I 1997 skabte Buschmann 15 stk. satireudsendelser med titlen Valgvogterne på DR-P4 Københavns Radio om kommunalvalget. I samarbejde med producent på Nordisk Film, Henrik Zein.


Desuden var MB konceptudvikler og reporter på StrixTV, DRtv/BLU Entertainment og Metronome Productions.


TV2 Zulu var MB redaktør og skabte i samarbejde med Casper Christensen og Frank Hvam shows som Zulu Royal, Shooting Stars og Zulu Rocks.


MB fortsatte i en periode som producer/reporter på Radio 100FM: ”Jonas på 100FM” og ”Morgenhyrderne”.


MB vendte tilbage til musikken som musikproducer på albummet Guardian Angel med sit band One Nation Under A Groove:

Henrik Andersen (vokal, guitar) og Flemming Steen (keyboards). Albummet udkom i 1998 og opnåede spilletid på danske og udenlandske radiostationer, bl.a den amerikanske radiostation i Afghanistan!


I perioden 2008-09 blev MB jourhavende redaktør på Forsvarskommandoen i Forsvarets Medie Center (FMC), hvor man kreerede Inter- og Intra-net TV, magasiner og nyheder.

Plus TV-medietræning m.m. for Forsvaret & NATO. Samtidig var Forsvaret engageret i missioner ved Afrikas Horn og i Afghanistan.


Derefter blev MB tilknyttet flere frivillige organisationer, ”REGEN” - der bl.a arbejder med socialt udsatte i Kbh. Plus ”Cocktails Against Injustice”, der samarbejdede med anti-trafficking organisationen Hope Now.


MB har været ansat som presseansvarlig i Amager Kulturpunkt/Amager Bio/Beta.


Journalist i IDA, Ingeniørforeningen.


Medietræner/interviewtræner for Forsvaret, SKAT, DATEA og adskillige politikere. Plus PR for kunstnere og kulturinstitutioner.


Journalist på Københavns Universitet Science. (Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet).


December 2013 udkom MBs debutroman "Indhenter" på forlaget mellemgaard.


Januar 2015 udkom ”Medløber - Indhenter II”.


"Udstikker - Indhenter III" udkom marts 2016.


"Skygger. Indhenter IV", udkom marts 2017.


"De Uskyldige - Indhenter V" udkom oktober 2018.


2019: Efterretnings-rådgiver på Kanal 5 TV-serien "Gidseltagningen II".


2021 april:"Sandheden er ikke for os - Indhenter VI".


2023 februar: "Vi er virkeligheden - Indhenter VII".


Gift med Anne Elise Svingel Buschmann. Bosat på Frederiksberg siden 1986.

Januar 2020 - 2024:


Domsmand/nævning. Frederiksberg Ret. Slut 1. januar 2024.


Trommeslager i Ringo Dennov Band. Oplev bandet på YouTube.

Interview på Horsens Krimimesse 2015.

Min hustru og medredaktør, Anne Elise, og jeg til forlagsmiddag på Horsens Krimimesse 2016.

Journalist på Husk Lige Tandbørstens redaktion med Casper Christensen og Lars Hjortshøj.

DRTV Underholdningsafdelingen UHA, efterår 1996.

Sebastian Dorset og jeg på spillestedet Bartof Station, Frederiksberg november 2018.

Vores sit-down comedy show: "Nogle Spørgsmål?"

Q & A:


Bøgerne er "baseret på virkelige hændelser" skriver du. Hvordan?

Siden "Indhenter 1", 2013, har flere personer fra spionagemiljøet/indhentere (agenter) kontaktet mig. Endda også en udenlandsk indhenter. Deres beretninger ligger til grund for bøgerne. Oplysningerne har jeg selvfølgelig krydstjekket/faktatjekket.


Hvorfor skriver du ikke journalistiske fagbøger?

- Fordi folk ansat i FE, PET, politiet og Centraladministrationen har tavshedspligt. Til en skønlitterær forfatter kan de tale frit.



Der er mange personer med i dine bøger, hvorfor egentlig?

- For at handlingen/plottet skal virke realistisk. Ingen arbejder alene. Alle kriminal-sager og efterretningssager er holdarbejde.


Bøger, hvor en person står helt alene mod overmagten, fungerer ikke for mig. Tiden er løbet fra den ensomme, fordrukne reporter, eller kriminalmand, der opklarer det hele.


Bagerst i alle mine bøger er et persongalleri - en liste over medvirkende.


Din hovedperson, Lucas, er uddannet i Israel. Hvorfor? Og støtter han egentlig Israel?

- Lucas støtter på ingen måde Israels politik m.h.t. palæstinserne.

Men han er uddannet af israelske specialtropper (Sayaret Matkal) og Mossad (efterretningstjeneste), fordi hans familie - som ung - sendte ham derned for at blive uddannet af nogle af verdens bedste.


Bruger du redaktører?

- Ja, selvfølgelig, altid. Dels min hustru, dels forlagets redaktører. Plus en blandet skare af læsere modtager manuskripterne inden udgivelse.


Hvad er en god bog, synes du?

- Jeg vil bl.a. læse nyt - få ny viden. Rammen i mine bøger er højaktuel spænding, men inde på siderne finder du ny info om E-tjenesternes arbejde i ind- og udland. Og politikere, politi og Centraladministrationens arbejde.


Bøgerne foregår delvist i overklassen, hvorfor?

- Jeg skildrer eliten og miljøet omkring E-tjenesterne. Beslutningstagerne. Men reelt også mennesker fra andre samfundslag. Læseren kommer godt omkring. Også til udlandet.


"Bøgerne indeholder realistiske plots". Hvad mener du?

- Det er ekstremt vigtigt for mig, at plots er plausible. Alt for mange krimier/thrillere sløser med deres plots lade-sig-gørlighed. Man sjusker.


Hvad koster dine bøger?

- De er billige :-)


Hvilken bog skal jeg starte med?

- Alle syv kan læses uafhængigt af hinanden, men min hovedperson Lucas' motiver og baggrund bliver udførligt forklaret i nummer 1 - "Indhenter".


Hvor får man fat i dine bøger?

- Via Nettet.

Saxo, Mofibo m.fl.

Og i boghandlere, hvis de har dem hjemme. Ellers kan du nemt bestille dem.


Jeg anbefaler i øvrigt bibliotekernes "E- REOLEN".

Dér er både mine e-bøger og lydbøger.

Fra min musik-verden:


Flemming Steens Pedersens og Morten Buschmanns komposition "Så Tag Mit Hjerte".


Tekst: Tove Ditlevsen.


Vokal: Annamaria Anhalt fra bandet NorRaun.


Flemming & jeg spiller også i Ringo Dennov Band.


Lyt her: